Knallerter til undersøgelse for konstruktive ændringer
En motorcykelbetjent fra færdselspolitiet var tirsdag morgen kl. ca. 08.00 på Dalbyvej ved Ejby skole, hvor de unge, der kørte på knallerter, blev kontrolleret.
To 30-knallerter kunne tilsyneladende køre hurtigere end tilladt, så politiet fik de to knallerter bragt ind til nærmere undersøgelse for konstruktive ændringer.
En 15-årig dreng fra Borup og en 17-årig pige fra Viby Sj. kan nu vente i spænding på at få resultatet af de tekniske undersøgelser af deres knallerter. Resultatet af undersøgelserne, herunder især den hastighed, som knallerten kan køre på grund af konstruktive ændringer, vil have indflydelse på, hvorvidt de to knallertkørere ud over en bøde også skal have en påstand om betinget frakendelse af retten til at køre knallert.
Kommentarer