Kultur

Kids Tour kommer til byen – kom og hep

Køge er en af de i alt 15 værtsbyer for cykelbegivenheden, Kids Tour, der byder børn i alderen 3-10 år og deres forældre velkommen til en dag fyldt med cykelsjov og aktiviteter for hele familien.

Det kommer til at handle om trafiksikkerhed og glæden ved at dyrke motion og have sunde værdier – med masser af plads til leg og hygge med familien.

Søndag den 29. august kl. 10.00 går det løs på Søndre Havn

Her vil være trafiklegeplads og andre sjove aktiviteter for børnene på pladsen ved Åhavnen, inden selve løbet bliver kørt kl. 12.00.

Ruten er 1 kilometer lang og går fra Åhavnen ned ad Strandkvanen og tilbage langs Søndre Molevej, og børnene cykler ruten forskellige antal omgange alt efter deres alder.

Det hele er arrangereret af Børneulykkesfonden, og derfor går salg af startnumre også ubeskåret til fondens forebyggende arbejde. Dagen lærer børn om trafiksikkerhed gennem sjov og leg – og måske vil I også have en mulighed for at møde jeres fremtidige medlemmer i foreningen og deres forældre?

Kom og hep på de unge cykelryttere!

Læs mere om cykelløbet

Kommentarer