Køge by

Invitation til forborgermøde om ny lokalplan for Karlemoseparken

Køge Kommune inviterer til forborgermøde om Lokalplan 1107 – Helhedsplan for Karlemoseparken.

Køge Kommune igangsætter nu lokalplanarbejdet for en ny helhedsplan for Karlemoseparken. 

Formålet med at udarbejde en ny lokalplan, som erstatter den eksisterende lokalplan, er at give mulighed for at foretage en begrænset nedrivning af eksisterende bygninger og at opføre ny tæt-lav bebyggelse. 

Den nye lokalplan skal gøre Karlemoseparken til et endnu bedre boligområde og skal højne bokvaliteten i området.

Forborgermødet afholdes onsdag den 24. november kl. 15.30-16.30 i Kulturhuset, Karlemosevej 73B.

På forborgermødet bliver der mulighed for at høre mere om den nye lokalplan og at komme med bemærkninger og stille spørgsmål til det kommende projekt og til lokalplanprocessen.

Politikere, forvaltning og Boligselskabet Sjælland vil deltage.

Alle er velkomne.

Kommentarer