Debat og politik

Invitation til borgermøde i Køge om Den Maritime Halvø

Køge Kommune har sendt forslag til lokalplan 1103 – Den Maritime Halvø – et vandrelateret aktivitetsområde i offentlig høring. Høringen forløber i perioden 7. februar 2022 – 4. april 2022.

Lokalplan 1103 – ”Den Maritime Halvø” er udarbejdet med det formål, at tilføre Søndre Havn rekreative områder til gavn for bydelen og hele Køge Kommune. I området udlægges der rammer for maritime funktioner af høj kvalitet, herunder byggeri af klubfaciliteter til nuværende og fremtidige brugere.

På borgermødet præsenteres lokalplanforslaget, og der bliver mulighed for at stille spørgsmål og komme med bemærkninger.

Borgermødet afholdes den 15. marts 2022 kl. 19-20.30 i Rådhusets kantine.

Alle interesserede er velkomne!

OBS: Datoen er blevet ændret i forhold til første annoncering.

Kommentarer