112

Invalidescooter påkørt af lastbil ved Ringstedvej

Foto: Kim Matthäi Leland

Torsdag skete der et færdselsuheld i krydset ved Ringstedvej/Ringvejen, hvor en ambulance blev sendt til stedet.

En kvinde blev i den tilkaldte ambulance kørt til kontrol på skadestuen, men var sluppet uden behandlingskrævende skader.

Uheldet var sket, efter at en 51-årig mand fra Esbjerg som fører af en lastbil var kørt ad Ringstedvej mod øst og i lyskrydset havde foretaget svingning til højre ad Ringvejen mod syd.

Under svingningen havde han påkørte en invalidescooter, hvorpå en 78-årig kvinde fra Køge var ved at krydse Ringvejen i østlig retning i et fodgængerfelt, som lastbilchaufføren skulle passere under svingningen.

Invalidescooteren var blevet skubbet flere meter foran lastbilen, før uheldet blev opdaget.

Politiet har nu optaget rapport om sammenstødet mellem de to parter for at få afklaret de nærmere omstændigheder.

Kommentarer