Køge by

Indbrud i forretning

Kl. 22.35 anmeldte vidner i Nørregade, at tre mænd netop havde knust butiksruden ind til en teleforretning, hvorefter de tre mænd knuste glasmontre, så de ved håndsindrækning kunne stjæle forskellige diverse mobiltelefoner af mærket Iphone. Bagefter flygtede de tre mistænkte ad Nørregade mod nord.

Politiet kørte til området for at lede efter de tre mistænkte, som blev beskrevet som:

A: Mand, Dansk af udseende, 18-30 år, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Brun, Hårlængde: Mellemlangt, Iført: Sort hue, blåt mundbind, grå åbenstående jakke med lynlås, sort trøje under jakken, blå cowboybukser.

B: Mand, Kropsbygning: Almindelig, Iført: Sort jakke eller hættetrøje, der var trukket op over hovedet, hvidt mundbind, grå trøje, der stak ud for neden under jakken, sorte joggingbukser, sorte sko.

C: Mand, 18-30 år, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Hvid, Iført: Grå hue, blåt mundbind, sort trøje med hvid skrift på hele fronten og sort bagpå, sort joggingbukser med hvid skrift på benene og hvide sko.

Politiet fandt ikke de mistænkte og foretog undersøgelser af gerningsstedet i et forsøg på at finde tekniske spor, der kan være med til at identificere de tre mistænkte.

Lokalpolitiet i Køge hører gerne fra yderligere personer, der har bemærket de tre mænd i området før, under og efter indbruddet. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

Kommentarer