Sidste sommer bestod 9,6 procent af afgangseleverne fra folkeskolernes 9. klasser i Køge Kommune ikke dansk og matematik. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistiks registre.

I flere sjællandske kommuner er tallet endda højere, hvor flere elever end tidligere går ud af folkeskolen uden at bestå dansk og matematik.

I Lolland Kommune opnåede 34,0 procent af afgangseleverne ikke 02 i dansk og matematik. Dermed er der sket en stigning på 15,4 procentpoint sammenlignet med årene 2016-2019.

Kun i 9 ud af 98 kommuner er der sket et fald.

42 kommuner havde en højere andel af elever, der ikke bestod dansk og matematik, end landsgennemsnittet.

– Tallene i vores analyse afslører, at der er meget store geografiske uligheder i folkeskolen. De socioøkonomiske vilkår er vidt forskellige rundt om i landet, og vi kan samtidig se, at den skæve udvikling er gået ud over de fagligt svageste elever, siger Troels Lund Jensen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Analysens hovedkonklusioner

På landsplan er andelen af folkeskoleelever, der ikke får 02 i dansk og matematik steget fra 8,6 procent i 2016-2019 til 11,5 procent i 2023.

Fordelt på landsdele er der flest, der ikke får 02 i dansk og matematik i Vest-og Sydsjælland, Bornholm og Sønderjylland. Det er også i de landsdele, andelen er steget mest. Færrest fik under 02 i dansk og matematik i Østsjælland og Nordsjælland.

Fordelt på kommuner er der store forskelle. I kommunerne nord for København – Gentofte, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Allerød og Hørsholm – var det kun 2-5 procent af eleverne, der ikke fik 02 i dansk og matematik. I Lolland Kommune bestod 34 procent ikke dansk og matematik.

Med folkeskoleaftalen investeres 500 millioner kroner i intensiv undervisning til elever med udfordringer i dansk og matematik. Men den lige fordeling af midlerne, rammer skævt. Aftalen tager ikke højde for de store geografiske forskelle.