Hvad foregår der Hr. og Fru. Minister..!
Af Ken Kristensen, Medlem af byrådet, Venstre
København skal udvikle. De mangler plads til flere boliger og erhvervsområder. Det kan man have en holdning til – men i sidste ende er det politikerne i Københavns Kommune der afgører det. De har valgt at bygge en kunstig halvø kaldet Lynetteholmen med plads til mange tusind boliger samt store arealer til erhvervsområde.
Men hold lige fast. For at det kan lade sig gøre har de bedt om, at få lov til at dumpe 2,5 millioner kubikmeter slam i Køge Bugt ud for vores kystlinje. Det betyder bogstaveligt talt, at skibe vil sejle fra København og ned i Køge Bugt – hvor de vil åbne lugen og skubbe slammet ud i vandet og lade det nedfælde.
Havmiljøet i Køge Bugt er idag så iltfattigt at flere eksperter kalder området den maritime ørken fordi der næsten intet liv er tilbage. Læg så hertil det faktum at Køge Bugt er et befærdet stræde for skibe der skal til og fra Østersøen.
Miljøminister Lea Wermelin og trafikminister Benny Engelbrecht har tilsidesat opråbende og høringsmuligheden for de involverede og berørte kommuner langs Køge Bugt. Beslutningen er hermed truffet på Christiansborg og henover hovedet på resten af Sjælland har man givet tilladelse til at København må dumpe slam i Køge Bugt ud for vores dejlige strande og kystlinje.
I Venstre i Køge har vi intet mod udvikling – men det må aldrig være på bekostning af vores alle sammens natur eller miljø.
Slet ikke når der findes andre alternativer for København og deres muligheder for jorddeponering.
Kære ministre og København Kommune…
I bryster jer af at være grønne og kæmpe for miljøet. Men i gør og tillader det stik modsatte.
Det bør i gøre bedre. Alt andet vil være respektløst..!
Vi vil fortsætte kampen for en bedre og sundere Kommune.
Kommentarer