HURRA! Vi vandt medaljer – det skal fejres 5. november
I Køge Kommune har lokale sportsstjerner høstet en del medaljer de seneste år, og det skal fejres.
Der er lagt op til festligheder i Køgehallerne, når vores medaljevindere fra både 2019, 2020 og 2021 bliver fejret. Alle idrætsudøvere, som bor i Køge Kommune og/eller repræsenterer en forening i kommenen er velkomne, hvis I har vundet medaljer i de seneste 3 år ved et dansk eller internationalt mesterskab.
Hvornår sker det?
Arrangementet afholdes fredag den 5. november kl. 15.00-16.30 i Køgehallerne, Ved Stadion 2b, 4600 Køge.
Kom i god tid
Dørene åbner kl. 14.00, og husk at møde op i god tid. Alle deltagere bliver nemlig registreret ved indgangen, og I skal være på plads senest kl. 15.00.
Borgmester Marie Stærke og Køgehallerne er værter, når vi hylder medaljevinderne.
Alle tilmeldte deltagere, som møder personligt op på dagen, får en gave med hjem fra Køge Kommune.
Hvilke mesterskaber skal medaljerne være vundet ved?
Medaljerne skal være vundet ved et forbunds- eller organisationsmesterskab og på højest rangerende niveau. Det vil sige officielt DM, NM, EM, VM eller OL i højeste division/række.
Foreningerne eller enkeltpersoner kan tilmelde medaljevinderne senest den 24. oktober.
Har jeres forening også vundet medaljer? Læs hvordan I tilmelder jer på koege.dk/medalje.
Kommentarer