112

Højresvingsuheld mellem bil og knallert på Nørre Boulevard i Køge

Torsdag eftermiddag kl. 15.43 skete et uheld på Nørre Boulevard i Køge mod syd, da en bilist stødte sammen med en knallert i forbindelse med et højresving ad Zoffmannsvej.

Bilisten, en 47-årig kvinde fra Køge, overså knallerten i forbindelse med højresvinget, så hun drejede ind foran knallerten, som kørte ind i siden på bilen og væltede. Knallertføreren, en 17-årig ung mand fra Køge, kom ikke noget til ved uheldet, men der skete skade på køretøjerne. Politiet optog rapport om uheldet, da der var mistanke om en vigepligtsforseelse.

 

Kommentarer