Samfund

Hjemmeværnet i Køge markerer 80 året for befrielsen

Hjemmeværnsforeningen håber, at borgere fra Køge og omegn vil deltage i markeringen af 80-årsdagen for Befrielsen. Foto: Hjemmeværnsforeningen for Køge og Omegn

Hjemmeværnet i Køge markerer 80 året for befrielsen og inviterer alle Køge borgere til at deltage søndag de 4. maj 2025

Hjemmeværnsforeningen for Køge og Omegn inviterer borgere og foreninger i Køge og Omegn til at være med til markeringen af 80 året for Befrielsen.

Arrangementet begynder klokken 19.30 med parade og faneborg samt krænselægning i porten til ”Flindts Gård” i Vestergade 20.

Herefter vil der være march med musikledsagelse gennem Køge Bymidte til mindestenen ved Køge Å.

Fra markeringen af 75-års-dagen i 2020. Foto: Hjemmeværnsforeningen for Køge og Omegn

Ved mindestenen vil der være taler og kranselægning af formanden for Hjemmeværnsforeningen, borgmester Marie Stærke (S) og ved Hjemmeværns distriktschef OL Kristian K. Bentsen.

Bagefter går man i  fakkeltog til Køge Torv, hvor der afsluttes med fællessang.

Alle er velkomne til at deltage, og Hjemmeværnsforeningen håber, at mange vil være med til markeringen af 80 året for frihed og fred.

Foto: Hjemmeværnsforeningen for Køge og Omegn

 

Kommentarer