Magaxin

Guide: Sådan afhjælper du halsbrand

Artiklen er sponsoreret

De fleste af os vil på et eller andet tidspunkt opleve halsbrand. Det forekommer, når maven producerer en for stor mængde mavesyre og det derfor når op og brænder i begyndelse af spiserøret. Det er en meget ubehagelig fornemmelse. Ofte medfølger også sure opstød og potentielt en svien i maven.

Der er dog råd for at komme over halsbrand og lindre smerten.

Spis oprejst og undgå bestemte madgrupper

Det er en god idé at sidde oprejst og spise, når du indtager dine måltider, og undgå at lægge dig ned lige bagefter. På den måde kan du bedre undgå halsbrand. Det er også en fordel at skære ned på produkter såsom kaffe, juice, fed og krydret mad, og citrusfrugter indtil din halsbrand er gået over.

Tør mad, som f.eks. kiks og ristet brød, kan være bedre at spise, sammen med bananer eller avocado, der er mere blide madtyper. Du kan også finde lindring ved at spise små måltider – og spise lidt oftere – i stedet for tre store måltider om dagen.

Det er en ubehagelig lidelse, men det er også overkommeligt at få til at gå væk igen. Hvis du tager nogle af forholdsreglerne nævnt herover, så er du godt på vej til at undgå halsbrand i fremtiden.

Nogle er mere modtagelige end andre

Halsbrand skyldes, som sagt, for meget mavesyre, men grunden til at maven producerer for meget varierer fra person til person. Det kan være nervøsitet, stress eller noget helt andet. Der er også nogle grupper, der oplever det oftere end andre – f.eks. gravide eller overvægtige. Der er også noget medicin, der kan give halsbrand, som en bivirkning.

Hvis du vil have mere hurtig lindring, så findes der et bredt udvalg af tabletter og præparater, der kan hjælpe dig. Disse er gode at have ved hånden, fordi de hjælper med det samme.

Kommentarer