112

Grundlovsforhør – Narkobesiddelse

Onsdag eftermiddag henvendte politiet sig med bl.a. narkohunde på to adresser, som en 29-årig mand fra Lille-Skensved kunne knyttes til, fordi politiet mistænkte ham for at være i besiddelse af euforiserende stoffer.

Ved ransagningen af adresserne fandt politiet samlet ca. 100 gram kokain, ca. 300 gram hash, en digitalvægt samt et femcifret kontantbeløb, som ifølge politiets opfattelse stammede fra handel med euforiserende stoffer. Alle de ulovlige effekter blev beslaglagt som bevis i sagen mod den 29-årige, der blev anholdt og sigtet for den ulovlige besiddelse af stofferne med henblik på videresalg.

I samme forbindelse ransagningerne traf politiet også en 28-årig kvinde, som blev frihedsberøvet, mens hendes eventuelle rolle blev afklaret. Hun blev dog løsladt senere på aftenen, da politiet mistænkte den 29-årige for at være besidderen af de ulovlige stoffer og kontanter.

Den 29-årige forblev i politiets varetægt efter afhøring til sagen, idet anklagemyndigheden torsdag kl. 14.00 vil fremstille ham i et grundlovsforhør ved Retten i Roskilde med krav om varetægtsfængsling.

Kommentarer