Køge by

God jul, Cirkeline

Foto: Louise Eriksen

Cirkeline, Ingolf og Frederik kommer med julehygge til Køge. 

Det Mobile TeaterKøge, Teaterbygnignen og de 3 gode venner byder hele familien velkommen til juleaften. ´God jul, Cirkeline´, spiller på Teaterbygningen den 30. november kl. 17.

Det er juleaften tidligt om morgenen. Cirkeline sidder i sin tændstikæske og kigger ud på stjernerne. Sådan begynder juleeventyret om Cirkeline og hendes musevenner, Frederik og Ingolf, som kaster sig ud i juleforberedelserne. Gaverne skal pakkes ind, hjerter flettes, og så skal der også være plads til at synge og lege.

Senere drager de tre venner ud i skoven efter juletræet. Det er koldt, og sneen falder hvid. I skoven møder vi den skurkagtige kat, de sjove skovnisser, og sidst, men ikke mindst, snemusen Knud med den røde tud. Og så bliver det endelig juleaften.

Stilen i denne forestilling er, som vi kender den fra tegnefilmene, fyldt med sprudlende humor, og ledsaget af Hans-Henrik Leys dejlige og iørefaldende musik.

Kirsten Dahl fra Teateravisen.dk skrev om denne forestilling: ”Tager kegler (…) Min lille fire-årige sidemand sprang, fløj og svævede med fryd ind i illusionen. Ind i juleeventyret om Cirkeline”. 

Forestillingen er for alle fra 3 år og billetter kan købes på Ticketmaster fra 70 kroner. Der er begrænset antal pladser til forestillingen. 

Forestillingen præsenteres i samarbejde med Teaterbygningen, med støtte fra Køge Kommunes Kulturpulje. 

Kommentarer