Uddannelse

Forslag: Indfør obligatorisk skolemad

Kost og Ernæringsforbundet, Diabetesforeningen, Børns Vilkår og Landbrug & Fødevarer vil indføre obligatoriske madordninger i den danske folkeskole.

Madordninger kan være med til at sikre, at ingen børn og unge i folkeskolen skal opleve at være sultne i løbet af skoledagen, eller når de møder i skole, sådan som det forholder sig i dag. Der er stadig store sociale forskelle, når det gælder børns adgang til sund og nærende mad. Derfor bør man afprøve, om forsøgsordninger med obligatoriske madordninger kan gøre en positiv forskel for børn og unges generelle trivsel. Det mener Landbrug & Fødevarer, Diabetesforeningen, Kost og Ernæringsforbundet samt Børns Vilkår.

De fire organisationer er derfor gået sammen om at præsentere i alt syv forslag til, hvordan sund og grøn mad kan blive en del af alle børns skoledag og danne ramme om positive fællesskaber. De kommer blandet andet med et forslag om at afprøve obligatoriske madordninger for alle børn i en række udvalgte kommuner. En bred arbejdsgruppe skal forinden kortlægge, hvordan forsøgsordningen kan fungere, og hvordan rammerne skal være, foreslår organisationerne i udspillet.

Undersøgelser viser, at tre ud af fire børn er sultne i løbet af skoledagen. Dels fordi de ikke får morgenmad, inden det ringer ind. Men også fordi madpakken ikke altid indeholder det, som børnene har brug for i løbet af en lang skoledag. Nogle gange er der slet ingen madpakke. I Sverige har man netop undersøgt, hvad en obligatorisk madordning kan betyde for børn og deres udvikling. Resultaterne viser, at svenske skoleelever, der gennem deres skolegang har fået skolemad, har fået længere uddannelser, større livsindkomst, og at de er blevet 1 centimeter højere end børn, der ikke har fået skolemad.

Derfor bør vi også i Danmark undersøge, hvad vi kan få ud af skolemad for alle, mener de fire organisationer.

– Det er dybt bekymrende, at vores velfærdssamfund stadig ikke har løst den grundlæggende udfordring med at skabe mere økonomisk lighed og lighed i sundhed. Og vores børn mistrives som aldrig før. Vi skriver 2022, og udviklingen går stadig den gale vej. Vi kan se fra vore nordiske naboer, at skolemad er et overbevisende og dokumenteret socialpolitisk redskab, der kan få de her afgørende pile til at pege den rigtige vej, siger formand for Kost og Ernæringsforbundet Ghita Parry.

– Diabetes er en stille sundhedskatastrofe. I dag lever 250.000 med type 2-diabetes – i 2030 vil det være mere end 420.000. Derfor skal vi sætte tidligt ind og være ambitiøse, når det handler om vores børns sundhed og trivsel ved at sikre alle børn – uanset baggrund – sunde, daglige måltider i skolen, siger administrerende direktør i Diabetesforeningen, Claus Richter.

– I Danmark har vi en stærk fødevareklynge, som kan levere høj kvalitet inden for alle produktionsgrene. Derfor har vi mange muligheder for at levere den gode mad til skolerne. Det er vigtigt, at vores børn og unge får et godt og nysgerrigt forhold til mad og råvarer. Dårlig ernæring koster danskerne i gode leveår, og god skolemad kan blive en vigtig løftestang til at skabe sunde mad- og måltidsvaner fra barnsben, siger konstitueret administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer Flemming Nør-Pedersen.

Kommentarer