Foreninger med talent- og elitepotentiale kan søge tilskud
Idrætsforeninger i Køge Kommune kan søge om særlige tilskud til støtte for idrætstalenter i klubberne. Fristen for ansøgning udløber den 15. maj, så det gælder om at være hurtige på tasterne.
Puljen kan ansøges af foreninger og klubber, hjemmehørende i Køge Kommune. Ansøgningerne vil blive vurderet ud fra det sportslige præstationsniveau og blive fordelt af Kultur- og Idrætsudvalget.
Ansøgningen stiles til: Kulturogidraet@koege.dk
Den motiverede ansøgning SKAL indeholde:
- Navn på klub/forening der ansøger puljen
- Beskrivelse af talentpotentialet, f.eks. ved angivelse af enkelt talenter/grupper, niveau for turneringsdeltagelse eller lignende.
- Markedsføringstilbud som begrunder hvorfor det giver værdi for Køge Kommune at tildele foreningen/klubben et markedsføringstilskud. Dette skal indeholde: forventet mediedækning, omfang af reklameskilte og beklædning med Køge Kommunes logo.
- Publikumsdeltagelse: er der plads til tilskuere og ca. hvor mange forventes at komme til aktiviteter/stævner/kampe.
- Beskriv klubben/foreningen: antal medlemmer ved ansøgningstidspunkt, er klubben frivilligt eller professionelt drevet og andet relevant information.
- Hvilke nye initiativer planlægges for den kommende sæson, f.eks. deltagelse i Sommersjov, åben skole samarbejder, events eller andet.
- Hvilke platforme forventer I at kunne synliggøre Køge Kommune på i den kommende sæson, f.eks. hjemmesider, FB, skilte, bannere m.v.
- Hvilket beløb ansøges der om?
De indkomne ansøgninger behandles på Kultur- og Idrætsudvalgets møde den 12. juni 2023.
Spørgsmål kan rettes til kulturogidraet@koege.dk
Kommentarer