Kultur

Forårsfest på KØS

Foto: koes.dk

Nu sker det endelig! Med stor fornøjelse inviteres museets trofaste og loyale KØS Klub medlemmer, til det nye store festformat: KØS Klub forårsfest. Festen er kun for KØS Klub-medlemmer, men du er meget velkommen til at møde op på dagen og blive en del af klubben.

Lørdag den 21. maj kl. 14-16 vil KØS i det skønne danske forårsvejr samles på forpladsen til dejlig mad, stemningsfuld musik, bobler og ikke mindst en helt særlig kunstoplevelse, som vil forvirre og pirre smagssansen.

Årets kunstoplevelse står den danske billedkunstner Kasper Hesselbjerg for.

Hesselbjerg er især kendt for at arbejde i krydsfeltet mellem mad, skulptur, billede og tekst. Udover galleri- og museumsudstillinger har Hesselbjerg bl.a. produceret en række middage bestående af spiselige skulpturer. Det er også det spiselige, han folder ud denne eftermiddag på KØS med kunstprojektet Opskrift på snegle og succes, der vil gøre os klogere på sneglens komplekse betydning.

På dagen vil i også blive præsenteret for KØS Klubs spritnye medlemskort, som har fået et nyt og bæredygtigt format. Kortet kan afhentes denne dag i KØS Shop. Museet glæder sig stort til at indvie denne nye tradition og det nye festformat med jer!

Har I venner eller familie, som også vil tage del i festlighederne? Tag dem endelig med, så kan de melde sig ind i KØS Klub på dagen og deltage i festen sammen med jer. Ellers er festen kun for KØS Klub-medlemmer.

Program:

Kl. 14.00
: Velkomst ved museets direktør Ulrikke Neergaard, der vil udfolde, hvad KØS er optaget af netop nu, og hvad kan I se frem til af store og små kunstoplevelser i den kommende tid.

Kl.14.30: Servering og oplæsning ved billedkunstner Kasper Hesselbjergs Opskrift på snegle og succes.

Kl.15.00: Efter oplæsningen vil der være loungemusik, lækker mad kreeret af kokken Mads Hermansen og drikke, som vi skal nyde i hinandens gode selskab.

Kommentarer