112

Færdselsuheld på Køge Bugt Motorvejen

Mandag formiddag klokken 10.46 mistede en 42-årig mand fra Køge kontrollen over den ladbil, som han førte ad Køge Bugt Motorvejen i sydlig retning syd for tilkørsel 32 Køge i anden vognbane. Han medbragte en personbil på ladet, da dækket på venstre baghjul eksploderede. Ladbilen væltede om på højre side og kurede ud i nødsporet, hvor den stoppede.

Den 42-årige blev hjulpet ud af førerkabinen af andre bilister, der var standset for at hjælpe. Herefter blev han i en ambulance bragt til kontrol på skadestuen, men var sluppet uden behandlingskrævende skader.

Rednings- og oprydningsarbejdet var afsluttet kl. ca. 11.30, men havde dog i mellemtiden forårsaget en mindre trafikophobning i det sydgående spor inden udfletningen til Syd- og Vestmotorvejen.

Kommentarer