112

Færdselsuheld på Køge Bugt Motorvejen

Mandag kl. 07.24 rykkede politiet ud til et færdselsuheld i morgenmyldretidstrafikken i det nordgående spor på motorvejen ved Køge, hvor flere bilister var involveret.

Det viste sig, at ingen af parterne var kommet til skade ved uheldet, som medførte akut flytning af de implicerede biler ud mod nødsporet.

En 29-årig mand fra Charlottenlund kørte i en personbil ad motorvejen mod nord i vognbanen længst til venstre. For sent opdagede han, at en anden bilist foran kørte langsommere, men kunne trods forsøg på at undvige ikke undgå at påkøre bilisten.

Undvigemanøvren mod højre og påkørslen af den forankørende medførte et sammenstød med en bil i vognbanen til højre. Dette sammenstød medførte, at den påkørte bilist påkørte en anden bilist i vognbanen på sin højre side.

Politiet har optaget rapport om sammenstødene, idet den 29-årige formentlig havde været uopmærksom og i øvrigt faktisk var frakendt kørekortet, så han ikke måtte være fører af et køretøj, hvortil kørekort kræves. Den 29-årige vil således høre nærmere fra politiet, hvilket ejeren af den bil, som den 29-årige var fører af, måske også kan risikere som mistænkt for at have overladt føringen til en person, som ikke lovligt kunne være fører.

 

Kommentarer