112

Færdselsuheld i krydset Københavnsvej og Industrivej i Køge

Tirsdag kl. 12.27 var to bilister stødt sammen i krydset Københavnsvej – Industrivej, så en ambulance var sendt til uheldsstedet.

Det viste sig, at en 22-årig kvinde fra Solrød Strand i en personbil fra Industrivej ville svinge til venstre ad Københavnsvej i nordlig retning. Da hun var kørt frem over vigelinjen for at foretage svingningen, stødte hun sammen med en anden personbil, som en 72-årig mand fra Køge førte ad Københavnsvej mod syd.

Sammenstødet mellem de to bilister bevirkede, at trafikken i sydlig retning ad Københavnsvej kortvarigt var spærret, indtil bilerne var kommet ind til siden.

Politiet har nu optaget rapport om sammenstødet for at få belyst omstændighederne ved uheldet. Ambulancepersonale tilså de to parter, men ingen af dem var kommet til skade som følge af sammenstødet.

Kommentarer