Færdselsuheld
Kl. 05.59 rykkede ambulancepersonale og politiet ud til et færdselsuheld på motorvejen i det østgående spor, idet flere bilister var stødt sammen i morgenmyldretidstrafikken.
En 51-årig mand fra Fjenneslev havde under kørsel i en personbil for sent opdaget, at de forankørende havde nedsat hastigheden. Han påkørte derfor bagenden af den forankørende varebil ført af en 25-årig mand fra Korsør, som blev skubbet frem i en personbil ført af en 40-årig mand fra Ringsted. Den 51-årige blev bragt til kontrol på skadestuen, men var sluppet med diverse knubs. Hans bil måtte bugseres væk, mens de to øvrige parter selv kunne køre derfra i deres biler. Politiet registrerede blot parterne og omstændighederne ved uheldet, så kl. ca. 06.35 var motorvejen atter farbar i begge spor i østlig retning.
Kommentarer