112

Får på Københavnsvej og Tangmosevej

Tidligt torsdag morgen kl. 05.23 fik politiet den første af flere anmeldelser om, at mange får gik rundt på vejen i området ved Københavnsvej og Tangmosevej.

Politiet fik via trafikradioen advaret om fårene på vejene, og en patrulje fik på Valdemarshaab kontakt til omkring 40 løse får på vejen. Det lokale redningsberedskab blev også involveret i arbejdet med at få identificeret ejeren af fårene, som skulle retur til et indhegnet område ved Køge Nordstrand.

Et hul i hegnet var formentlig årsagen til, at fårene var søgt uden for indhegningen, men den kvindelige fåreejer kom hurtigt til området, så alle får var retur inden for indhegningen kl. ca. 07.00. Der skete ingen ulykker under fårenes udflugt uden for indhegningen.

 

Kommentarer