Event

Event: 4-rettes menu med vin- og spiritussmagning i højeste klasse i Atterup Forsamlingshus

Der bliver noget for et hvert smagsløg, når Atterup Forsamlingshus i Karise byder indenfor til en aften med fire retter på menuen tilberedt af de to professionelle kokke Johan Hansen og Fredrik Ljungholm samt tilhørende vin- og spiritus-smagninger undervejs ved Bill Brodersen fra BTB Vin & Spiritus.

Det foregår på fredag den 25. oktober 2024 kl. 18:30.
Menu og smagning købes samlet til den beskedne pris af kr. 395,00 pr. person.

Aftenen starter med en appetizer med tre mini tærter: lynstegt tun med rogn, aioli og grønt – syltede svampe og grønt – tatar med syltede sennepsfrø, aioli og grønt. Hertil præsenterer Bill en af de mange populære velkomstdrinks, som vil kunne bruges til enhver festlig lejlighed.

Forretten er røget hellefisk, rygeostecreme, syltede blomkål crudité og ristede hasselnødder. Hertil vil der blive præsenteret hvidvin og rosévin afstemt til lejligheden.

Hovedretten er Duroc mignon, hokkaidopure, bagt pastinak, marineret grønkål, provencekartofler og timiansovs. Hertil har Bill fundet flere typer af rødvine, som vi skal smage blandt andet en, der kommer på bordet til julemaden den 24. december.

Undervejs i hovedretten præsenteres der en sidevogn eller to. En hedvin fra Australien og en unik PX sherry, som BTB Vin & Spiritus lige har fundet i Andalusien i det sydlige Spanien.

Mellem hovedretten og desserten præsenteres vi efter italienske traditioner for en Limoncello, der sætter gang i fordøjelsen og gør os i stand til at nyde desserten med fornyet smagsstyrke.

Desserten er pære-mazarintærte, pocheret pære, hvid chokoladecreme og sprød pære efterfulgt af kaffe. Hertil præsenteres en nyhed, der i fremtiden vil blive kendt som en af verdens bedste Irish Creams, den er unik og så meget bedre end andre Irish Creams, at det ikke er til at forstå – den skal smages.

Efter desserten er det tid til at smage lidt rom og en enkel spændende whisky, som for nylig er kommet til Danmark.

Vi slutter af med at smage en gin og tonic, mens Bill kort fortæller om Danmarks vildeste julegavekalender for voksne med 24 forskellige spændende smagsoplevelser til de 24 dage i december måned.

Du sikrer dig en plads til dette hyggelige og spændende arrangement med masser af smagsoplevelser samt smagsoverraskelser ved at sende en mail til info@atterupforsamlingshus.dk med navn, telefonnummer og antal pladser senest den 18. oktober 2024.

Tilmelding er bindende og skal betales ved tilmelding via MobilePay 65059 eller bankoverførsel 9570 0012928378 med den beskedne pris af kr. 395,00 pr. person.

Efter tilmelding og betaling modtager du en bekræftelse pr. mail. Der er bordplan til arrangementet.

Efter smagningen vil der være mulighed for at købe de varer, der er blevet smagt. Der kan betales med kontanter, Dankort og MobilePay til BTB Vin & Spiritus.

Fakta:
Atterup Forsamlingshus, Overdrevsvej 54, 4653 Karise
Fredag den 25. oktober 2024 kl. 18:30 – kl. 21:30

Kommentarer