Som undtagelsen springer Solrød Kommune fem pladser op i tabellen på en samlet 27. plads i DI’s årlige undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Til gengæld går det den forkerte vej med den kommunale erhvervsvenlighed i Greve, Køge, Roskilde og Lejre. 

Særligt Køge Kommune har i år taget et dyk og lander på en samlet placering som nr. 67, et fald på 30 pladser i forhold til sidste år. Lejre Kommune var højdespringer sidste år og har formået at holde niveauet med en samlet placering som nr. 49. Roskilde Kommune hænger med en placering som nr. 82 fast i bunden af målingen, og Greve Kommune holder sin plads i midterfeltet trods et fald på 17 pladser til en placering som nr. 58. 

Og her er det virksomhedernes oplevelse, at særligt informationsdelingen og dialogen med de kommunale politikere og embedsmænd er mangelfuld, og det trækker alvorligt ned dette års måling af den kommunale erhvervsvenlighed. 

– For virksomhederne har det utrolig stor betydning, at de oplever kommunen som en medspiller, der aktivt bidrager til, at erhvervslivet kan udvikle sig og dermed skabe værdi til det omkringliggende samfund. En gensidig dialog mellem kommune og virksomheder giver indsigt i hinandens ønsker og praktiske udfordringer, hvilket danner grundlag for at skabe fælles løsninger, der er til gavn for alle, siger Jeanet Løgsted, formand for DI Roskilde/Køge Bugt. 

Som lokal myndighed er det vigtigt, at den kommunale sagsbehandling som f.eks. miljøgodkendelser eller byggesager sker effektivt og smidigt. Og i forhold til virksomhedernes overvejelser om investeringer og eventuelle udvidelser er det ligeledes afgørende med gennemsigtighed omkring den kommunale udvikling af f.eks. bolig- og erhvervsarealer. 

– Virksomheder, der oplever, at deres kommune søger dialog og involverer erhvervslivet, vil ofte også vurdere kommunens overordnede erhvervsvenlighed mere positivt. Derfor vil jeg opfordre politikere og embedsfolk til i højere grad at invitere virksomhederne ind i dialogen om kommunens udvikling, siger Jeanet Løgsted, formand for DI Roskilde/Køge Bugt og fortsætter:

– Der er rigtig mange områder, hvor kommune og virksomheder har fælles interesser. Bl.a. når det gælder om at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller tiltrække nye borgere med faglig eller højtuddannet baggrund, siger hun. 

Solrød Kommune springer frem for femte år i træk 

Solrød Kommune fortsætter sin fremgang i DI’s undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed og rykker fra en 32. plads frem til en samlet placering som nr. 27. Dermed fastholder Solrød sin status som den mest erhvervsvenlige kommune i Roskilde/Køge Bugt-området. Kommunen bliver især belønnet for at lade private leverandører byde på kommunale opgaver, hvilket øger effektiviteten og højner kvaliteten af den kommunale service. Dertil har kommunen en god digital infrastruktur samt fokus på at digitalisere de kommunale funktioner og services til brugerne. 

Derudover oplever kommunens virksomheder, at kommunen er dygtig til at informere om aktiviteter eller tiltag, der er relevante for virksomhederne. 

– For virksomhederne har det stor betydning, at de oplever at deres kommune har blik for virksomhedernes praktiske udfordringer. Virksomhederne belønner i undersøgelsen Solrød Kommune for at være dygtige til at holde dem løbende orienterede med relevant information, og virksomhederne oplever ligeledes en kommune, der inviterer til dialog, siger Jeanet Løgsted, formand for DI Roskilde/Køge Bugt og fortsætter:

– Dialog er grundstenen i et frugtbart samarbejde, og for virksomhederne er dialogen vigtig både i forhold til kommunens politiske prioriteringer, men også i forhold til embedsværket, hvor den daglige sagsbehandling finder sted, siger hun. 

Virksomhederne savner mere dialog og information i Køge Kommune

Køge Kommune tager et stort dyk i DI’s undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed, hvor kommunen falder 30 placeringer ned på en samlet 67. plads. Resultatet skyldes i høj grad udfordringer i informationsdelingen og dialogen med kommunens politikere og embedsværk.  

Køge Kommune får imidlertid gode karakterer på en lang række andre områder, der er vigtige for erhvervslivet, som god infrastruktur samt åbenhed for at lade private leverandører byde på kommunale opgaver. Derudover gør Køge Kommune en stor indsats for samarbejdet mellem folkeskolerne og virksomhederne for herigennem at lokke byens unge borgere til at søge mod erhvervsuddannelserne. Dette arbejde er særligt vigtigt for at sikre tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. 

– En god dialog mellem virksomhederne og kommunen skaber indsigt og dermed gensidig forståelse for hinandens udfordringer. Når man kender hinandens synspunkter er der et godt udgangspunkt for at finde på konstruktive løsninger, der er til fælles gavn, siger Jeanet Løgsted, formand for DI Roskilde/Køge Bugt og fortsætter:

– Hvis virksomhederne i mødet med kommunens medarbejdere f.eks. i forbindelse med en miljøgodkendelse eller byggesagsbehandling oplever gentagende forsinkelser eller manglende information, så koster det virksomhederne penge, og frustrationerne stiger. Dette dårlige indtryk kan skygge for de positive tiltag, kommunen også står bag, siger hun. 

Lejre fastholder sidste års spring op i tabellen 

Trods et lille fald fastholder Lejre Kommune med en 49. plads sin midterplacering i DI’s årlige undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed. Kommunen tog sidste år et stort spring op i tabellen, og det er lykkedes kommunen at fastholde fokus på erhvervslivets rammevilkår. Lejres investeringer i de kommunale veje og udbuddet af kollektiv trafik har stor betydning for virksomhederne udviklingsmuligheder, og derfor får kommunen også gode karakterer i denne kategori. 

Lejre Kommune er ligeledes åben for at lade private leverandører byde på kommunale opgaver, hvilket fører til et mere effektivt og bedre servicetilbud til borgerne. Lejre Kommune scorer også højt på kommunens ambitioner i den grønne omstilling, hvor virksomhederne er en væsentlig allieret, når der skal udvikles grønne løsninger og produkter. 

– Der er god grund til at rose Lejre Kommune for at have blik på erhvervslivets rammevilkår. For at Lejre fortsat kan holde sin placering, skal kommunen forbedre den direkte dialog med virksomhederne, både når det gælder kommunens politiske prioriteringer, men også i den daglige sagsbehandling. At blive hørt har rigtig stor betydning for virksomhedernes og smitter af i deres vurdering af kommunens erhvervsvenlighed, siger Jeanet Løgsted, formand for DI Roskilde/Køge Bugt. 

Greves erhvervsvenlighed falder, men holder sig i midterfeltet 

Med en placering som nr. 58 placerer Greve Kommune sig i den nederste halvdel i DI ’s undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed. Der er tale om et fald på 17 pladser i forhold til sidste år, hvor bl.a. virksomhedernes oplevelse af manglende information og dialog med kommunen er en faktor, der trækker resultatet ned. Greve Kommune klarer sig også mindre godt på mange af de indikatorer, der måler erhvervsvenligheden. Virksomhederne oplever eksempelvis udfordringer i den kommunale sagsbehandling, særligt inden for byggeri, og det samme gør sig gældende i udbudsprocessen, når private leverandører byder på kommunale opgaver. 

– Virksomhederne i Greve prioriterer gode adgangsforhold via vej og kollektiv trafik, hvilket er et område, hvor kommunen klarer sig bedst i undersøgelsen. Det har stor betydning for virksomhedernes konkurrenceevne, at medarbejdere og varer kan komme effektivt fra A til B, og det er derfor vigtigt, at Greve Kommune fortsat investerer i vejnet og kollektiv trafik, siger Jeanet Løgsted, formand for DI Roskilde/Køge Bugt og fortsætter:

– Samtidig bør man overveje, hvordan kommunen kan medvirke til at etablere en tættere dialog med virksomhederne. Dialogen sikrer, at parterne får kendskab til hinandens ønsker og udfordringer, og dette er grundlaget for at skabe løsninger til fælles gavn, siger hun.

Roskildes erhvervsvenlighed hænger fast i bunden

Roskilde Kommune falder et par pladser i DI’s undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed, og med en placering som nr. 82 ud af i alt 93 kommuner fastholder kommunen dermed sin plads i bundfeltet. De seneste seks år er Roskildes bedste placering en 74. plads. 

Kommunen scorer lavt på flere af de indikatorer, der måler erhvervsvenligheden, men især manglende information og dialog med kommunen er et punkt, som virksomhederne efterlyser. Kommunen er ligeledes 

tilbageholdende med at lade private leverandører byde på kommunale opgaver. 

Roskilde har mange uddannelsesinstitutioner, men meget få af kommunens unge vælger en erhvervsuddannelse, hvilket mange virksomheder efterlyser. Roskilde Kommune klarer sig også bedre, når det gælder den grønne omstilling, og her har det stor betydning for virksomhederne, at kommunens politik samtidig bliver realiseret gennem grønne udbud og indkøb. 

– Faguddannet arbejdskraft er i dag en mangelvare og bliver en flaskehals for mange virksomheder i mange år frem. Kommunalt fokus på erhvervspraktik for udskolingselever og samarbejde mellem folkeskoler og virksomheder er en god måde at motivere de unge til at gå den vej og øge kendskabet til de lokale virksomheder, siger Jeanet Løgsted, formand for Roskilde/Køge Bugt og fortsætter:

– Roskilde Kommune har forudsætningerne for en langt bedre placering i DI’s undersøgelse, og nøglen hertil er bl.a. en øget dialog og samarbejde med virksomhederne, siger hun. 

FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2021

• DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2021, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 12. år i træk DI laver en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
• Årets undersøgelse adskiller sig fra de tidligere undersøgelser. Efter sammenlægningen af Dansk Industri og Dansk Byggeri er der blevet udarbejdet en helt ny undersøgelse med udgangspunkt i de to organisationers tidligere undersøgelser.
• 7770 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.
• Undersøgelsen er sammensat af tre typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder, et spørgeskema til kommunaldirektører og statistik.
• Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
• 93 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.