112

Efterlyst siden maj nu anholdt og sigtet for afpresning

Foto: Østjyllands Politi

En efterlyst mand er nu anholdt og fremstilles i dag i grundlovsforhør sigtet for afpresning.

Midt- og Vestsjællands Politi fremstiller i dag onsdag et 38-årigt ledende bandemedlem fra Køge i grundlovsforhør, sigtet for afpresning. 

Manden har været offentligt efterlyst siden 9. maj. Han har i perioden opholdt sig i udlandet, men blev anholdt tirsdag i samarbejde med Københavns Politi, der traf ham på en adresse i Ishøj.

Den 38-årige er mistænkt for i forening med flere andre at have afpresset og truet en 32-årig mand i Roskilde. To andre mænd sidder i øjeblikket fængslet i samme sag.

Den 38-årige fremstilles i grundlovsforhør kl 11.30 i dag ved Retten i Roskilde. Der vil blive begæret lukkede døre.

 

Kommentarer