Køge by

Drenge fanget i elevator

Kl. 13.32 anmeldte DSB, at en elevator på Køge Nord-togstationen var gået i driftsstop, så tre drenge var blevet spærret inde i elevatoren.

En tekniker var på vej til stedet for at få elevatoren i drift igen, men DSB ønskede assistance fra politiet, idet årsagen var driftsstoppet var drengenes egen adfærd ved elevatoren. Ifølge overvågning på togstationen havde drengene skubbet til dørene på en sådan måde, at elevatoren gik i driftsstop, så de ikke kunne komme ud igen.

Politiet kørte til stedet, hvor drengene efter ca. 45 minutters ophold i elevatoren kom ud igen. Der var tale om to unge mænd på 16 år fra Herfølge og Store-Heddinge samt en 17-årig fra Rødvig Stevns. De kan nu forvente at modtage en regning fra DSB for omkostningerne ved tilkald af en tekniker for at få løst driftsstopproblemet. Politiet har ikke sigtet de unge for noget i anledning af deres adfærd. 

Kommentarer