Davidsen i Køge klar med 2.800 kvadratmeter ombygget butik
Indgangen til den nyrenoverede trælasthandel i Køge. Pressefoto.
Davidsen i Køge har opgraderet deres håndværkerbutik med en større ombygning i starten af 2026. Den 2.800 kvadratmeter store butik har fået nye indretninger, herunder en forbedret farveafdeling, for at sikre bedre service og effektivitet for både private og erhvervskunder. Det er den største forandring siden 2007 og sker blandt andet på baggrund en målrettet indsats for at øge trælastkædens markedsandel, lyder det i en pressemeddelelse.
Davidsen Koncernen A/S leverede et solidt resultat i 2025, selvom markedet generelt har udviklet sig på et lavere niveau end forventet. Omsætningen er steget med 87 procent til 5,292 milliarder kroner, mens resultatet før finansielle poster og skat steg til 88,5 millioner kroner. Nettoomsætningen steg med 10 procent på sammenligneligt grundlag.
Det fremgår af Kesko Groups netop offentliggjorte årsregnskabsmeddelelse, hvor Davidsen indgår i den landespecifikke rapportering for Danmark for den periode, virksomheden har været en del af Kesko Group.
Resultatet er skabt i et år med store organisatoriske forandringer, hvor Davidsen har haft et betydeligt fokus på integrationen af de tre store opkøb af Roslev Trælasthandel A/S, CF Petersen & Søn A/S og Tømmergaarden A/S, med i alt 26 nye afdelinger over hele landet. Derudover fladede markedet ud i andet halvår, hvor væksten var mindre end forventet.
– Vi har brugt året på både at øge salget organisk og integrere tre store opkøb. At vi leverer et solidt resultat skyldes først og fremmest medarbejdernes store engagement og hårde arbejde. Nu hvor opkøbene er integreret, står vi stærkere i hele Danmark som én samlet virksomhed. Det giver et stærkt afsæt for 2026, siger administrerende direktør i Davidsen, Henrik Clausen i pressemeddelelsen.
Udvikling, der kan mærkes hos kunderne
Davidsens udvikling i 2025 kom ikke kun fra opkøb. En del er skabt gennem organisk vækst, og ambitionen er fortsat at øge markedsandelen år for år. Samtidig har Davidsen haft et klart mål om at integrationen skal omsættes til forbedringer, der gør kundernes hverdag lettere, lige fra bestilling til levering og dokumentation.
– For os handler det om at gøre hverdagen lettere for vores kunder. Med pålidelige leverancer og kompetent lokal rådgivning sparer de tid og undgår unødige stop i projekterne, siger Henrik Clausen.
I 2026 fortsætter Davidsen med at prioritere investeringer i medarbejdernes kompetencer, digitale værktøjer og logistik for at styrke kundernes hverdag på tværs af koncernens 48 lokale afdelinger, fortæller han.
– Vores kunder vil blandt andet opleve endnu stærkere rådgivning om materialevalg og dokumentation og bedre overblik over CO2-aftryk i projekterne. Vi bygger også løbende videre på vores landsdækkende logistik, som giver kunderne fleksible leveringsmuligheder og gør det lettere at tilpasse leverancerne til det enkelte projekt, siger Henrik Clausen.

- Davidsen i Køge set fra luften: Pressefoto.

Kommentarer