Dansk Folkeparti Køge Kommune har valgt ny bestyrelse
Den nye bestyrelse i DF Køge Kommune. Pressefoto.
Dansk Folkeparti i Køge Kommune har på sin generalforsamling den 20. april 2026 valgt en ny bestyrelse, som nu er klar til at tage fat på det lokale politiske arbejde. Det oplyser lokalafdelingen i en pressemeddelelse.
Den nye bestyrelse består af formand Henrik Heien, kasserer Tanja Glückstadt samt Jens Hvid, Anni Aalund, Jens Skytte og Nina Ellersgaard.
Bestyrelsen ser frem til et godt samarbejde og til at være tæt på borgerne i Køge Kommune, udtaler formand Henrik Heien i pressemeddelelsen
– Vi ser frem til et godt samarbejde i den nye bestyrelse og glæder os til at møde borgerne i Køge. Vi vil være synlige og tilgængelige og tage afsæt i de udfordringer, som borgerne oplever i hverdagen, siger han og tilføjer, at bestyrelsen i den kommende tid vil arbejde med at skabe aktiviteter for medlemmerne og styrke dialogen med borgerne i kommunen.

Kommentarer