Med en bred politisk aftale er rammerne for energiøen i Nordsøen nu på plads. Dermed er en hjørnesten i den grønne omstilling lagt og danmarkshistoriens største anlægsprojekt et afgørende skridt videre. Energiøen bliver en kunstigt anlagt ø, som staten vil eje størstedelen af.

Regeringen har indgået en aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet om konstruktion og ejerforhold for energiøen i Nordsøen. Det bliver danmarkshistories største anlægsprojekt med en estimeret samlet anlægssum på 210 mia. kr. Det svarer til op imod 5 Storebæltsbroer eller ca. 4 Femernbælt-forbindelser.

”Med den her beslutning sætter vi rammerne for et afgørende fyrtårnsprojekt i den grønne omstilling. Ikke kun for Danmark, men også for Europa og resten af verden. I dag har vi taget et stort skridt fra vision til virkelighed. Jeg er glad for, at vi er så mange partier, der tager det skridt sammen. Det er vigtigt for Danmark at være et foregangsland. Kun ved at inspirere andre og udvikle nye grønne løsninger de også vil bruge, kan vi for alvor gøre noget for at bekæmpe klimaforandringerne”, siger klimaminister Dan Jørgensen.

Energiøen bliver anlagt som en egentlig kunstig ø, der skal samle og fordele strømmen fra omkringliggende havvindparker. Øen vil i første omgang have en kapacitet på 3 gigawatt og kunne dække 3 mio. europæiske husstandes strømforbrug. Det udvides på sigt til 10 gigawatt.

Der bliver tale om en inddæmmet ø. Det skal bringe de stærke danske kompetencer inden for projektudvikling, teknologi og finansiering i spil og bidrage til innovation og grøn eksport.

Øen får karakter af kritisk infrastruktur, og derfor er det besluttet, at staten som minimum skal have majoritetsejerskabet.

”Med energiøerne vil Danmark udbygge sin position som verdensførende inden for havvind. Tidligere generationer af fremsynede politikkere havde modet til at investere og tænke visionært. Samtidig har der været et tæt samarbejde med danske virksomheder, der har udviklet sig til at blive verdens bedste på hver deres område. Sådan skabtes det danske vindmølleeventyr. Nu skriver vi et nyt spændende kapital i den historie”, siger Klimaminister Dan Jørgensen.

Den præcise udformning er endnu ikke fastlagt, men en ø, der kan håndtere 3 gigawatt havvind forventes at få en størrelse på mindst 120.000 m2, svarende til 18 fodboldbaner. På sigt skal kapaciteten kunne udvides fra 3 til 10 gigawatt, hvilket er nok til at forsyne 10 mio. husstande. Når øen udvides, forventes den som minimum blive på et areal svarende til 64 fodboldbaner.

Øen skal også kunne installere teknologi til at omdanne den grønne strøm til brændstoffer til skibe, fly og lastbiler. Løsningen med en inddæmmet ø giver de bedste muligheder for at udbygge øen med f.eks. en havn og faciliteter til lagring og konvertering af den grønne strøm til brændstoffer til fly, skibe og lastbiler.

Der er tidligere truffet politisk beslutning om at opføre en energi-ø på 2 gigawatt i Østersøen. Her vil Bornholm fungere som selve energiøen med havvindmølleparker tilkoblet. Havvindmølleparkerne vil blive placeret syd og sydvest for Bornholm.

Danmarks samlede havvindskapacitet er i dag på 1,7 gigawatt. Når første fase af energiøerne er etableret vil Danmarks havvindkapacitet være næsten fire gange så stor som i dag. Når energiøerne er fuldt udbygget vil der være installeret 7 gange så meget kapacitet som vi har i dag.

Baggrund

• Energiøer udgør et paradigmeskifte fra enkeltstående havvindmølleparker til én sammentænkt konstruktion, der vil fungere som et grønt kraftcenter på ha-vet
• Energiøen i Nordsøen bliver en kunstigt anlagt ø, som er forbundet til om-kringliggende havvindmølleparker og til flere landes el-net. Den vil altså samle og fordele strømmen direkte til forbrugerne i flere lande.
• På sigt er det ambitionen, at anlæg på energiøen f.eks. også skal kunne lagre strømmen og omdanne den til brændstoffer til fly, skibe og lastbiler.
• Øens samlede areal ventes at blive mindst 120.000 m2, svarende til 18 fod-boldbaner. Hertil kommer tilknyttede havvindmølleparker. Udvides øen kan den blive så stor som 460.000 m2, svarende til 64 fodboldbaner. Den præci-se udformning er endnu ikke fastlagt.
• Øen vil i første fase få en kapacitet på 3 gigawatt, svarende til 3 mio. husstandes strømforbrug. På sigt kan den udbygges til 10 GW, så den kan dække 10 mio. husstandes forbrug
• Mølleantal og størrelse vil afhænge af det vindende bud, men der kan blive tale om ca. 200 havvindmøller i første fase og udbygget til 10 gigawatt ca. 650 havvindmøller.
• Møllerne forventes at blive af hidtil uset størrelse, forventeligt over 260 meter høje.
• De samlede investeringer for øen, infrastruktur og tilknyttede havvindmølle-parker bliver ca. 210 mia. kr. svarende til op til 5 Storebæltsbroer eller ca. 4 Femern-bælt-forbindelser.