112

Cyklist ramt i højresving

Kl. 17.43 skete et sammenstød mellem en bil og en cyklist i forbindelse med et højresving. Bilisten, en 33-årig mand fra Herfølge kørte ad Stensbjergvej mod nord, hvor han skulle svinge til høre i krydset ad Søndre Centervej.

Da bilisten påbegyndte sit sving, kom en ambulance med udrykning mod krydset fra Lykkebækvej, og den 33-årige bilist standsede op for at afvente ambulancens kørselsretning. Da ambulancen havde passeret, satte bilisten i gang for at færdiggøre sit sving.

I samme retning som bilisten, kørte en 61-årig mand fra København på en el-cykel, der skulle lige ud i krydset. Bilisten overså cyklisten, der var kommet op på siden af bilen. Bilisten svingede til højre ind foran cyklisten, der kørte ind i siden på bilen og væltede. Cyklen kom ind under bilens ene forhjul, som punkterede. Cyklisten slap heldigt fra uheldet uden at blive ramt af bilen. Den 61-årige slap fra styrtet med knubs og en ødelagt cykel. Politiet optog rapport om færdselsuheldet, da der var mistanke om en vigepligtsforseelse. De implicerede parter vil høre mere fra politiet i sagen.

Kommentarer