112

Cyklist ramt af lastbil

Kl. 13.48 skete et uheld i krydset Ringvejen/Ringstedvej i Køge, da en højresvingende lastbil og en cyklist stødte sammen.

De kørte begge ad Ringstedvej mod øst, hvor der var grøn højresvingspil tændt i krydset. Lastbilen begyndte sin svingning, men blev ramt af cyklisten, der stødte ind i lastbilen og væltede. Cyklisten, en 64-årig kvinde fra Køge, havde cykelhjelm på, og kom ikke ind under lastbilen som følge af sammenstødet. Hun pådrog sig mindre alvorlige skader. Lastbilchaufføren, en 67-årig mand fra Hårlev, cyklisten samt vidner blev afhørt til sagen. Politiet optog rapport for at klarlægge omstændighederne omkring uheldet.

Kommentarer