Kultur

Cirkelines museskole: ekstra forestilling i Køge

Foto: Det Mobile Teater Køge

Der har været rift om billetterne til Cirkelines museskole og derfor åbner Det Mobile Teater Køge og Teaterbygningen for en ekstra forestilling samme dag kl. 13.

Det var for udsolgt sal at Cirkeline og vennerne gæstede Teaterbygningen til jul. Nu kommer de tilbage til Køge med ’Cirkelines museskole’ – perfekt for de skolestartende børn.

Fejre skolestarten med denne lærerige og underholdende oplevelse, der kan deles med søskende helt ned til 3 årsalderen – og selvfølgelig med ældre søskende og deres voksne.

Det bliver ren nostalgi når den karakteristiske alf med det strittende sorte hår, den røde sortprikkede kjole, de bare fødder og hendes musevenner, Ingolf og Frederik igen kommer til Køge.

Ingolf og Frederik skal lære bogstaverne at kende, så derfor har Cirkeline lavet en skole. Hun lærer musene om alfabetet og bogstaverne, hvordan de ser ud, hvilke lyde de siger, og hvad der rimer på dem. Undervisningen foregår både indenfor og ude i haven. Musene og publikum bliver præsenteret for forskellige bogstaver, hvad der starter med de forskellige bogstaver og hvilke ord der rimer på hvad.

INFO

Teaterbygningen, Køge

14. maj 2022 kl. 11:00 og kl. 13

Forestillingen er produceret af Teater Next og præsenteres i Køge af Det Mobile Teater Køge i samarbejde med Teaterbygningen – med støtte fra Køge Kommunes Kulturpulje. 

Kommentarer