Køge by

Bliv klogere på vikingernes billedeuniverser

Guldbrakteaterne på Køge Museum giver et indblik i vikingernes forestillingsverden. Foto: Per Rasmussen.

Træd ind i vikingernes billed- og forestillingsverden, når Køge Museum sammen med Ph.D., Theresa Østergaard Pedersen, inviterer til talk om vikingerenes billeduniverser, religiøse forestillinger og kosmologi.

Vikingernes billed- og forestillingsverden er omgærdet af mystik og fascination. For hvilke forestillinger havde vikingerne om verden? Og hvad tænkte de egentlig?

Netop dette kan du blive klogere på, når Køge Museum inviterer Ph.D. og museumsinspektør på Holstebro Museum, Teresa Østergaard, forbi til oplæg om vikingernes billeduniverser, religiøse forestillinger og kosmologi.

Undervejs vil du eksempelvis blive klogere på de små, runde guldplader, kaldet brakteater, deres afsæt i den romerske billedverden og deres udvikling herfra og til at blive Skandinaviens første selvstændige billedform og -æstetik samt den forestillingsverden og kosmologi, som disse kan ses som udtryk for.

Her vil du blandt andet høre om, hvad der kendetegner brakteaternes billedeunivers og dermed også de religiøse forestillinger, der ligger indlejret heri. Du vil desuden høre om, hvordan brakteaterne fungerer som udtryk for en egentlig billedekulturel selvstændiggørelse, som udviklede sig på baggrund af omsmeltede romerske kejsermønter og -medaljer.

Efter oplægget åbnes der op for spørgsmål, debat og dialog til Teresa og blandt publikum. Her må alle blande sig, og ingen spørgsmål eller betragtninger er dumme. Det er nemlig forskningen at få et skud “Hvad nu hvis…?” eller “Hvorfor nu det…”.

Så mød op, lyt, lær, deltag, tal og lad os sammen blive klogere.

Praktisk info:

Adresse: Køge Museum, Nørregade 4, 4600 Køge

Mødested: 2. sal på Køge Museum (ingen elevator)

Dato: 29. september 2022

Tidspunkt: 16.30 – 17.30

Billetter: 50 – 85 kr. på www.koegemuseum.dk 

Der er et begrænset antal pladser til arrangementet. Eventuelt overskydende billetter sælges i døren på arrangementsdagen. Køge Museum kan dog ikke garantere, at der er billetter i overskud, når du ankommer. Derfor anbefaler museet, at du køber dine billetter i forsalg, så du er sikker på, at du ikke møder op forgæves.

Kommentarer