Regeringen har netop, forud for at havplanen sendes i høring i næste uge, offentliggjort et udspil, hvor knap 30% af havet skal udpeges til beskyttede områder. WWF Verdensnaturfonden ser derfor positive takter i udspillet, men er skuffet over, at kun 4% afsættes til strengt beskyttede områder, hvor naturen kan få helt ro. Det er langt fra EU’s og WWF’s krav på 10%.

Havets tilstand er dybt kritisk. Vi har alt for længe braget igennem det med støjende skibstrafik og drevet rovdrift på dets ressourcer med intensivt fiskeri og råstofudvinding, samt brugt det som losseplads for plastik, næringsstoffer og spildevand. Havets bæreevne er overskredet med længder, og den kommende havplan skal sikre, at det samlede pres fra de mange aktiviteter til havs ikke overstiger et niveau, hvor vi ikke længere kan opnå vores miljømål.

”Vi er begejstrede for, at Regeringen er enig med WWF’s og EU’s målsætninger om, at 30% af havet omkring Danmark skal beskyttes effektivt mod de største direkte trusler som f.eks. bundtrawling, råstofindvinding og energi-initiativer. Det er et skridt i den rigtige retning, men alt for meget værdifuld natur på havbunden vil fortsat stå ubeskyttet, og det er meget bekymrende, at Regeringen kun mener, at 4% af havet skal være urørt. Det er langt fra EU’s krav på 10%,” siger Thomas Kirk Sørensen, sektionsleder for hav i WWF Verdensnaturfonden og fortsætter:

”Det er ekstremt vigtigt, hvis vi også vil have liv i havet og fisk på bordet i fremtiden, at vi får beskyttet mere af naturen på den danske havbund, og at vi opnår 10% strengt beskyttede områder, som kun er reserveret til naturen. Det er i de urørte områder, vi beskytter vores allermest værdifulde biodiversitet og havnatur, og vi ser det størst mulige potentiale for at genoprette det, vi har ødelagt gennem århundreder,” siger Thomas Kirk Sørensen.

Ambitionsniveauet skal være højere

Jo mere fred og ro havet får, jo mere liv kan genopstå i den danske havnatur på sigt. Det er positivt, at havbundens natur nu vil opnå beskyttelse i de udpegede havstrategi områder, men WWF havde håbet, at Regeringen havde modet til for alvor at gribe ind og sikre mere af den marine biodiversitet. Særligt når ny forskning viser, at beskyttelse af havbunden kan betegnes som en klimaindsats. Samtidig er de helt urørte områder til havs vigtige som videnskabelige referenceområder, så man bedre kan overvåge, hvordan faktorer som klimaforandringer, fiskeri og råstofindvinding påvirker havet.

Af Regeringens forslag til knap 30% beskyttede områder i havet er det dog kun 11%, som udgøres af nye områder, hvoraf en stor del består af fuglebeskyttelsesområder. Det er positivt, at så store arealer nu udpeges til havfugle, fordi vi har et særligt ansvar her. Men fuglebeskyttelse kan ikke betragtes som en indsats for naturen på den danske havbund, som hører til blandt verdens mest forstyrrede.  

”Lige nu er der kun indført reel naturbeskyttelse mod fiskeri med bundtrawl i 2% af det danske hav på trods af, at 19% af havet på papiret er beskyttet. Så der ligger et enormt stort arbejde med at sikre reel beskyttelse af den bundnære marine havnatur i nye og eksisterende områder. Derfor er vi også kritiske overfor, at Regeringen i deres udspil vægter fuglebeskyttelsesområder så højt,” siger Thomas Kirk Sørensen.

100 procent af havet skal forvaltes bæredygtigt

WWF Verdensnaturfonden ser frem til at dykke ned i den fulde havplan efter påske, da havets fremtid ikke kun afhænger af de beskyttede områder, men af at det samlede pres i hele havet forvaltes bæredygtigt.

“Det er slet ikke nok at beskytte 30%, så længe udnyttelsen af havet ikke er bæredygtig i de resterende 70%. Beskyttelse kan være ligemeget, hvis vi ikke samtidigt sikrer en bæredygtig udnyttelse af havets øvrige arealer. Derfor stiller WWF – i tråd med EU – krav om, at 100% af det danske hav skal forvaltes bæredygtigt,” siger Thomas Kirk Sørensen.

EU-direktivet, som ligger til grund for havplanen, forlanger, at det samlede pres fra alle aktiviteter skal være foreneligt med opnåelsen af en god miljøtilstand, og at de marine økosystemers evne til at håndtere menneskeskabte forandringer – herunder også klimaforandringer.