112

Bil og cykel i sammenstod ved Lerbæk Torv

Torsdag kl. 14.52 rykkede politiet og ambulancepersonale ud til et færdselsuheld, idet en bil og en cyklist var blevet impliceret i et sammenstød.

Det viste sig, at en 79-årig kvinde fra Køge i en personbil var kørt ad Lerbæk Torv i vestlig retning frem til krydset ved Søsvinget, som hun ville køre ud på. I forbindelse med fremkørsel over vigelinjen blev hun påkørt på sin højre side af en 56-årig mand fra Køge, der kørte på cykel ad cykelstien i sydlig retning, men på den østlig side af Søsvinget og dermed i den forkerte side af vejen.

Cyklisten anvendte cykelhjelm under kørslen og var sluppet uden behandlingskrævende skader efter kontrollen på skadestuen.

Politiet har optaget rapport om sammenstødet ud fra en mistanke om, at færdselsloven kan være overtrådt i forbindelse med parternes kørsel i krydset.

Kommentarer