Borup

Bedre busdrift i Borup

Fra 12. december forbedres busbetjeningen i området omkring Borup og Nørre Dalby.

Som en tidlig julegave kan borgere i Borup og Nørre Dalby se frem til bedre rejsemuligheder med den kollektive trafik i området. Fra den 12. december ændres køreplanerne for rute 245R og rute 246, hvilket giver bedre forbindelser mellem de to linjer samt forbindelsen til andre bus- og toglinjer.

Det gælder følgende forbedringer:

· Linje 245R vil opnå bedre korrespondance med toget på Borup station. Fremover vil der være 5 minutters overgangstid til både toget mod Roskilde og Ringsted.

· Linje 245R vil opnå bedre korrespondance med toget på Køge Station. Fremover vil der være 6 minutters overgangstid til toget.

· Linje 245R vil opnå bedre korrespondance med linje 246 i Ejby. Fremover vil der

1. om morgenen være 4 minutters overgangstid mellem linje 245R og 246 i retning mod Campus

2. om eftermiddagen være 2 minutters overgangstid mellem linje 246 og 245R i retning mod Nørre Dalby/Borup.

”Vi er selvfølgelig rigtig glade for at vi, i samarbejde med MOVIA kan tilbyde borgerne i Borup og Nørre Dalby en bedre busbetjening. Forhåbentligt kan de forbedrede rejsemuligheder få flere borgere til at hoppe på busserne”, siger Erik Swiatek, formand for Teknik- og Ejendomsudvalget.

Du kan altid finde din rejse på Rejseplanen eller tjekke buskøreplanerne på DOT’s hjemmeside.

Rejseplanen

Oversigt over alle buskøreplaner – DOT (dinoffentligetransport.dk)

Kommentarer