Køge by

Alt for høj fart koster dyrt

Betjente fra færdselsafdelingen var onsdag ude at måle med laseren på Stensbjergvej i Køge by, hvor det er tilladt at køre 50 km/t.

Senere blev der foretaget en kontrol på Vordingborgvej ved Gyvelvej, hvor det tilladt at køre 60 km/t.

Kl. 11.03 gjorde en 58-årig kvindelige bilist sig særligt bemærket, da hun kørte 81 km/t forbi Asgårdsskolen, hvor hun kørte over en spærreflade og fortsatte over for gult lys. Betjenten standsede kvinden, som nægtede forholdene og oplyste, at hun havde travlt, da hun var på vej til vaccination. Om hun nåede sin vaccinetid melder historien ikke noget om, men en ting er sikkert. Hun kan forvente en større bøde og et klip i sit kørekort.

kl. 11.16 blev en 74-årig mand fra Solrød målt til at køre hele 93 km/t forbi Asgårdsskolen i Køge. Det koster ham nu en klækkelig bøde og en ny teori- og køreprøve, da sagen lægges op til en betinget frakendelse af førerretten.

Kl. 20.12 målte politiet en bilist, en 29-årig mand fra Herfølge, til at køre 101 km/t på Vordingborgvej i Køge, selvom han kun måtte køre 60 km/t på stedet. Han må derfor forvente at skulle forbi en kørerlærer, da den hastighedsovertrædelse koster en betinget frakendelse af førerretten og en stor bøde, som nok havde været sjovere at bruge på julegaver. 

Kommentarer