Åbning af Vølver, guld og guder på Køge Museum
1. december åbner den længe ventede og meget omtalte udstilling Vølver, guld og guder på Køge Museum med deltagelse af Kultur- og kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen.
Vølver, Guld og Guder er en debatudstilling om overgangen fra asatro til kristendom, der skal vække til diskussion og skabe en større forståelse af den forskning, der foregår i Danmark om vikinger og den mytologiske verden.
Vi inviterer publikum ind i en verden af forskning, tolkninger og debat og har bedt de førende forskere på området give deres bud på, hvilke mangfoldige fortællinger der gemmer sig bag vikingernes ornamentik.
Centralt i udstillingen står designer Jim Lyngvilds kvindeportrætter af Vølver. Se fx Ane Halsboe-Jørgensen, Ghita Nørby, Julie Berthelsen, Sanne Salomonsen, Thyra Frank og Puk Elgård m.fl. portrætteret som vølver.
Udstillingen åbner for publikum torsdag 2. december kl. 10.
Kommentarer