112

67-årig kvinde bestjålet i Brogade

Mandag formiddag kl. 13.24 anmeldte en 67-årig kvinde fra Køge, at hun havde fået stjålet 6.000 kr. i kontanter fra sin taske. Hun havde i tidsrummet kl. 12.15-12.30 i en pengeautomat i Brogade hævet pengene, som blev lagt i tasken, inden hun gik videre på indkøb i Brogade.

En ekspedient i en af butikkerne havde bemærket, at den 67-åriges taske stod åben, hvorefter hun opdagede, at pengene var blevet stjålet. Hun havde intet bemærket under indkøbsturen gennem Brogade, hvorfor hun var overrasket over tyveriet.

Politiet hører gerne fra personer, der har bemærket noget usædvanligt omkring hæveautomaten og i Brogade efterfølgende i det oplyste tidsrum. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

Kommentarer