112

48-årig mand fra Bosnien sigtet for vold i Køge

Foto: Kim Matthäi Leland

Tirsdag formiddag kl. 11.23 anmeldte en 56-årig mandlig medarbejder på et lager i transportcentret, at han var blevet udsat for vold af en udenlandsk lastbilchauffør.

Politiet kørte til stedet og fik kontakt til anmelderen, der havde spor efter et slag mod ansigtet. Ifølge anmelderen var striden med den udenlandske lastbilchauffør opstået omkring anvisninger for parkering af hans lastbil, hvorefter lastbilchaufføren havde slået anmelderen en enkelt gang i ansigtet.

Politiet fik identificeret lastbilchaufføren som en 48-årig mand fra Bosnien, som blev anholdt og sigtet for vold. Afhøringen foregik med assistance fra en tolk, og politiet løslod efterfølgende den bosniske mand, som senere vil høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres strafferetligt.

Kommentarer