112

16-årig overfaldet på Køge Station – politiet efterlyser vidner

Foto: Rigspolitiet

Klokken 03.45 natten til søndag  anmeldte en mor, at hendes 16-årige søn var blevet overfaldet af en gruppe unge mænd på Køge Station. Det skulle være sket i tidsrummet 03.05 til 04.00.

Gennem afhøring af den 16-årige samt flere vidner, fandt politiet frem til, at den 16-årige havde været udsat for vold af en eller flere unge mænd. Vidner til overfaldet havde hjulpet den forurettede videre og alarmeret hans familie, som havde kørt den 16-årige til behandling på sygehuset.

Den ene af overfaldsmændene beskrives af vidner som mand, mellemøstlig af udseende og iført en dunjakke af mærket Moncler.

Politiet er i gang med at efterforske sagen for at forsøge at finde frem til identiteten på overfaldsmanden eller -mændene og vil gerne i kontakt med vidner, der har oplysninger om overfaldsmændene. Kontakt politiet på telefon 114, hvis du har oplysninger i sagen.

Kommentarer